Kliniktestamente

Din køreplan ved alvorlig sygdom eller dødsfald

Har du planen klar, hvis uheldet er ude?

Har du lagt en plan for, hvad der skal ske med din klinik, hvis uheldet er ude, og du pludselig som følge af alvorlig sygdom eller dødsfald ikke kan lede klinikken?

Vores erfaring er, at det er vigtigt at have en plan, hvis denne situation opstår, idet værdien af klinikken hurtigt forringes eller helt går tabt, hvis du pludselig er fraværende fra klinikken.

Vi har derfor udarbejdet et koncept, som vi kalder Kliniktestamentet.

Kliniktestamentet er køreplanen, der sætter dine nærmeste pårørende i stand til at styre klinikken gennem en vanskelig tid sammen med dine medarbejdere, rådgivere og eventuelle kompagnon. Kliniktestamentet giver dig og dine nærmeste tryghed omkring fremtiden og kan hjælpe med at bevare klinikkens værdi og sikre tryghed for dine patienter i en svær situation.

Kliniktestamentet er en praktisk køreplan, der bidrager til at dine pårørende og medarbejdere for en periode kan drive klinikken videre og om nødvendigt gennemføre et salg af klinikken, hvis du bliver ramt af alvorlig sygdom eller dødsfald.

Hvad kan kliniktestamentet blandt andet indeholde?

  • Kliniktestamentet skal udpege nøglepersonerne, der skal overtage styringen af klinikken i dit fravær.
  • Kliniktestamentet skal sikre, at driften af klinikken opretholdes i videst muligt omfang, indtil det er afklaret, hvad der skal ske med klinikken, herunder at der i videst muligt omfang fortsat kan ydes tandlægebehandling.
  • Køreplanen skal beskrive klinikkens aftaler med sit pengeinstitut.
  • Køreplanen skal tage stilling til, hvordan patienter, personale og andre skal informeres om situationen
  • Køreplanen skal sikre et overblik over klinikkens væsentlige aftaler, herunder eventuelle lejekontrakter, leasingaftaler og leverandøraftaler
  • Køreplanen skal sikre et overblik over klinikkens ansættelsesforhold, herunder ansættelseskontrakter med personale.
  • Endelig og ikke mindst ligger en stor del af al viden om klinikken i dit hoved, hvorfor en del af Kliniktestamentet også er noget så lavpraktisk som at få beskrevet forretningsgange, skrevet passwords ned mv.

Vi sikrer helheden

Kliniktestamentet er ikke i sig selv et juridisk bindende dokument og kan typisk ikke stå alene.

Vi sikrer helheden og gennemgår derfor også altid dit behov for at få udarbejdet andre relevante juridiske dokumenter som blandt andet en fremtidsfuldmagt, testamente og ægtepagt. Hvis du indgår i et kompagniskab med en anden tandlæge eller tandplejer, skal Kliniktestamentet også tage hensyn til den samarbejdsaftale, som I måtte have. Alt efter behov kan det også være relevant at opdatere samarbejdsaftalen.

Vi udarbejder Kliniktestamentet i tæt dialog med dig

Hvordan er processen, hvis du vil oprette Kliniktestamentet?

  1. Vi taler sammen med dig om dine ønsker og behov.
  2. Vi udarbejder planen og eventuelle supplerende juridiske dokumenter, herunder inddrager vi i nødvendigt omfang din bank, revisor, pensions- og forsikringsselskab.
  3. Du opbevarer planen og orienterer relevante pårørende og andre om planen.
  4. Hvis du rammes af alvorlig sygdom eller dødsfald, træder planen i kraft.

Vil du høre mere?

Kontakt advokat Peter Bjerre Bøystrup på telefon 50702707 eller [email protected], hvis du vil høre mere om Kliniktestamentet eller have hjælp til at oprette et Kliniktestamente.